🗣️ Sprog og kommunikation i Ønskeøen
Børn udvikler deres sprog i sociale samspil med voksne og andre børn – særligt gennem legen, hvor sproget anvendes funktionelt, relationelt og meningsfuldt. I Ønskeøen betragter vi sproglig udvikling som tæt forbundet med børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling.
Vi arbejder bevidst med at skabe sprogrige læringsmiljøer, hvor børn mødes af responsive voksne, der lytter aktivt, udvider børnenes ytringer og anvender synsvinkelsprog. Gennem dialog og fælles opmærksomhed understøtter vi børnenes evne til at sætte ord på oplevelser, følelser og intentioner, hvilket styrker både sprog, empati og deltagelse i fællesskaber.
👉 Du kan med fordel læse mere om sprog under fanen Pædagogik – Sprog.